AaB Floorball indgår samarbejde med Steffen Jensen.

Bestyrelsesmedlem Niels Buus har været i dialog med Steffen, også kendt som Stev i floorball sporten, omkring at skabe et helt nyt projekt omkring herrer liga i Aalborg.

Vi er i takt med samarbejdet med Stev, stillet ham nogle spørgsmål. Både hvad han ser mest frem til i løbet af den kommende sæson, og lidt om hvem Stev er som person, til dem, som ikke lige ved hvem Stev helt præcis er 😉

Til dem som ikke lige ved hvem du er, vil du så ikke lige fortælle lidt om dig selv, hvad du får dagligdagen til at går med, samt lidt om, hvad du har opnået med floorballsporten både som spiller & træner?

”Selvfølgelig. Jeg hedder Steffen, i floorball sporten er jeg dog altid blevet kaldt Stev og er 36 år gammel. Til dagligt lever jeg sammen med Christina, vi har sammen to dejlige piger Ea og Sif på hhv. 6 og 2 år. Civilt arbejder jeg som tømrer-faglærer på TechCollege i Aalborg.

Jeg har selv været aktiv floorballspiller siden jeg var 17 år gammel, hvor jeg startede i en relativ sen alder, men kom direkte fra ishockey, som jeg havde spillet siden jeg var 6 år gammel. Min floorball debut var i Aalborg Flyers, men Aalborg Flyers blev hurtigt byttet ud med AaB Floorball, her fik jeg min liga debut i sæsonen 03/04. Puha det er efterhånden mange år siden J

Fra min debut og i årene fremad derfra har jeg spillet i AaB, FC Outlaws (Frederikshavn) og Brønderslev. Jeg har været lidt på kryds og tværs af klubberne igennem årene. Undervejs i klubberne har jeg haft masser af roller såsom træner, assistent træner og anføre. Mine meritter er mange bl.a. en række DM-medaljer med alle tre klubber, herudover har jeg en enkelt gang været med på årets hold, her er vi tilbage i sæsonen 13/14, hvor jeg spillede i netop AaB.
Min karrierer som spiller kulminerede i sæsonen 15/16, hvor jeg vandt hhv. pokal- og DM guld med Brønderslev. Jeg har undervejs i min karrierer været med på det danske landshold og kan prale af 62 landskampe, 4 verdensmesterskaber (2008-2010-2014-2016) samt 3 VM-kvalifikationer.”

Niels Buus og dig har igennem det sidste stykke tid, har vi haft mange gode snakke frem og tilbage.
Vil du sætte lidt ord på det projekt, der bliver startet op for AaB Floorball’s Herrer Liga hold & lidt omkring den stab du har samlet omkring holdet?

”Det er korrekt snakkende har været mange og gode. Der er ikke noget jeg brænder mere for end, at fortælle om projektet der startes op for AaB´s herreliga hold nu.
Det er ingen hemmelighed at den sidste håndfuld år i AaB, hvad angår herreliga floorball måske ikke er de år som fortælles først i historiebøgerne ude i fremtiden. Dette projekt som skal startes op nu, skal være vendepunktet efter nogle magre år, det er min helt klare ambition, men der lægger for mig mange flere agendaer i projektet.


Min helt store ambition er, at tage AaB tilbage på landkortet hvad angår herreliga floorball. Det kommer til og kræve hårdt arbejde, og vigtigst af alt kræver det de rigtige rammer, et godt setup samt en trup, som ønsker at være en del af projektet.
Hen over den seneste måned har vi i AaB været dygtige og heldige, at vi har kunne tiltrække en stor række nye spillere til vores herretrup.
Nøj, hvor jeg glæder mig til, at nye som gamle bliver præsenteret.


En af min helt store mantraer for projektet, som skal startes op omkring herreliga floorballen i Aalborg nu er, at man som spiller har en relation til byen.
I sidste sæsons spillertrup findes der massere af gode floorballspillere, der findes også mange i denne gruppe, hvor potentialet i min optik aldrig er blevet indfriet fuldt ud i AaB endnu. Der har manglet bredde, ambitioner, rammer, setup og så meget andet.

De spillere der vil blive præsenteret som nye tilgange er, en god blanding af dygtig ungdom og rutine, fælles for dem alle er, at de er bosat i og omkring Aalborg.

I min overbevisning en meget vigtig detalje, skal man kunne præstere som floorballspiller skal alt i ens liv udenom kunne hænge sammen etc. studie, arbejde, familie og kæreste.

I mit civile arbejde taler man tit om rammefaktorer, helt lavpraktisk alt hvad der skal til før en god undervisning kan finde sted.
Præcis med dette punkt, som en af de allervigtigste på min protokol, vil jeg sammen med klubben, spillertruppen og lederstaben forsøge at skubbe på tingene i AaB.

Jeg har selv været med i sporten i så mange år, at jeg godt ved hvad gode rammer er. Sjældent husker jeg, hvilken stav eller træningsdragt jeg fik, det jeg husker er til gengæld, de fællesskaber som jeg var en del af. Betingelserne skal selvfølgelig være acceptable, og det er de helt bestemt i AaB, der hvor det største lag bliver lagt på, for kommende sæson er i setup´et i at drive herreliga floorball.
Jeg har lykkedes, at samle en fantastisk gruppe af person i staben omkring holdet, der skal hjælpe med, at få tingene til at ske:

Ass. Træner, Lars Jensen: Har været med i floorball sporten altid, har haft stort set alle roller; bestyrelsesmedlem, sportschef, træner osv. Lars rutine, sparring og generelle menneskesyn bliver uundværlig undervejs i sæsonen.

Ass. Træner, Rasmus Overgaard: Rasmus behøver vist ikke den store præsentation fantastisk floorballspiller med meget på CV´et efterhånden. Den vigtigste detalje er, at Rasmus er Aalborg dreng som jeg selv J

Fysioterapeut / Fysisk Træner, Nicolas Kristensen: Ung gut, som er uddannet personligtræner og næsten færdig som fysioterapeut. Nicolas skal hjælpe med, at banke drengene i form og allerede før sæsonstart, sørge for at de ikke bliver skadet.

Holdleder, Kjeld Christoffersen: Outstanding holdleder, vil gøre alt for holdet og drengene. Du er en ildsjæl.

Holdleder; Jens Rasmussen: Ligesom Kjeld en fantastisk og dejlig person, som stadigt brænder for sporten. Jens har i flere år været bestyrelsesmedlem i AaB.

En af de store udfordringer for holdet og jeg i den kommende sæson bliver, at finde et DNA og en kultur, som vores fælles historie kan bygges på. Det er en helt ny gruppe af spillere og mennesker, som skal sammenkobles til en enhed, som trækker i samme retning.
Kigger jeg på de floorballmæssige kompetencer, som kommer i vores trup i den kommende sæson er de store. Jeg har dog endnu ikke oplevet nogen vinder floorball kampe alene endnu, det er her vores fedeste udfordring kommer J
Helt overordnet ønsker jeg ikke, at sætte en sportslig ambition for sæsonen endnu, den skal laves med truppen undervejs. En ting kan jeg dog sige med 100 procent sikkerhed, vi kommer til at spille hver en kamp for at vinde.”

Det lyder som noget helt fantastisk der kommer til at ske i AaB Floorball. Hvad glæder du dig mest til i den kommende sæson?

”Jeg glæder mig ekstremt meget til og se, hvor langt vi kan tage herrefloorball i Aalborg. Herudover glæder jeg mig til, at skulle lede en fantastiske gruppe af knejter, som skal være med til og forme et nyt kapitel i fortællingen om herreliga floorball i Aalborg.”

Her på falderebet er ordret frit.

”Jeg håber, vi vil kunne trække nogle mennesker i hallen på Hornevej og se noget god herre floorball. Desuden glæder jeg mig til at komme rundt i klubberne og spille en masse god floorball, samt hilse på nye såvel som gamle bekendtskaber.”

Formand Emilie Huus udtaler sig:

”Vi som bestyrelse glæder os utrolig meget til at følge det her projekt. Som Stev udtaler sig, så er der en del af de spillere, som har hørt til i AaB i flere sæsoner, som ikke har opnået det fulde potentiale ift. Deres floorballkundskaber. Vi håber på, at dette projekt giver lige så meget til herrer ligafloorball i Aalborg, som det forhåbentlig vil give til de unge floorballspillere vi har i klubben. At have nogen at se op til, samtidig med at få lov at se noget godt floorball, er guld værd for ungdomsspillere.  
Vi ser frem til at følge holdet tæt, og se udviklingen der med garanti kommer. Med de meritter Stev har på Cv’et, den viden han har og måden han er som træner samt den rutinerede stab han har fået samlet, og som alle virkelig brænder for at vil få det her til at lykkedes, tænker jeg at det bestemt bliver et hold, som man kommer til at følge tæt. Det bliver helt klart et hold som vil overraske på den positive måde.
Det bliver utrolig spændende og noget som vi har savnet i mange år i Aalborg. Vi glæder os som bestyrelse til at følge holdet den kommende sæson.”