I de seneste år, har vi oplevet et sand medlemsboom i AaB Floorball, ikke mindst blandt de unge. Derfor har klubben set det nødvendigt at udarbejde en alkoholpolitik, således at vi får begrænset diskussioner og misforståelser i forbindelse med indtagelse af alkohol, i regi af AaB Floorball.

Følgende alkohol-politik gælder for klubbens medlemmer.

I AaB Floorball opererer vi med to grundlæggende regler:
– Sport og alkohol ikke hører sammen.
– Indtagelse af alkohol i nærheden af børn og unge skal ikke finde sted.

Grundlæggende skelnes der mellem to tidspunkter for indtagelse af alkohol:

Den daglige træning/kamp
Her er det kun tilladt at indtage alkohol i fornuftige mængder, hvis man er over 18 år. Unge under 18 år, kan i øvrigt heller ikke købe alkohol i cafeteriet på AaB’s anlæg.

Festlige lejligheder/arrangementer i regi af AaB Floorball (julefrokost, afslutningsfest mv.)Unge under 16 år, kan ikke nyde alkohol.
Unge mellem 16 år og 18 år skal have en seddel med fra forældrene, såfremt de skal nyde alkohol.
Alle over 18 år kan nyde alkohol.

Herudover kan der være situationer som kræver præcisering. Det kan dreje sig om indtagelse af alkohol (for personer over 18 år), hvor man som klubmedlem er tilskuer til hjemmekampe, som medrejsende til udekampe og andet i forbindelse med kampe og træning. Her er hovedreglen, at alkohol kun indtages i begrænsede mængder. Er man under 18 år, gælder reglen om den daglige træning/kamp, og dermed er indtagelse af alkohol ikke tilladt.