Kunne du tænke dig at prøve floorball? Så er AaB Floorball helt sikkert stedet for dig!

Vi bryster os af, at tage godt imod nye spillere – uanset om du er helt ny og aldrig har spillet før eller har spillet i en anden klub. Alle er velkomne!
Vi ved det kan være svært, at møde op hvis man aldrig har prøvet en sport før, så derfor gør vi meget ud af at tage godt imod nye spillere.

 

Hvad er Floorball? 

Floorball er, groft sagt, det man i skolen ofte bare kalder for “hockey”. Floorball er en fantastisk sjov sport, som er meget nem at gå til. Sporten er blandt de mest voksende sportsgrene i Danmark, og har for nylig rundet 6.000 medlemmer og 100 klubber. Dermed overgår floorball sportsgrene som eksempelvis ishockey.

Floorball spilles på en bane, der måler 40 x 20 m (som en håndboldbane). Banen er omsluttet af en bande som er 50 cm høj. Banden er buet i de fire hjørner. Kampen spilles af 3 perioder på hver 20 minutter. Holdet har 5 markspillere og 1 målmand på banen ad gangen. Der må være op til 20 spillere på et hold.
Markspilleren har 1 stav – staven skal være af plast. Det er bedst hvis stavens længde går fra gulv til spillerens navle.
Målmanden har ingen stav og skal bruge ansigtsmaske.

AaB Floorball stiller naturligvis udstyr; stav eller målmandsudstyr til rådighed, hvis du skulle have lyst til at prøve spillet.

 

Hold

Find det hold der passer dig i menuen foroven.
Kom og prøv floorball hos os i 14 dage uden det koster noget.


Diverse

Find information om træningstider og kontingent under “klub-information” i menuen ovenfor