Helt lige mellem AaB2 og AaB3

Skrevet af Peter Houkjær. Sendt til Nyheder

Lørdag aften kl. 19.00 (!!!), var der opgør i 2. division mellem AaB2 og AaB3. 

Det blev en målfattig kamp, som endte 2-2, hvor sidste scoring faldt med bare fire sekunder resterende på kampuret. 

 

De unge spillere på AaB3 var mest i boldbesiddelse, og det er tydeligt at se, at de er vant til at spille sammen gennem mange ugentlige træninger og kamp. De spillede bolden fint rundt og fandt kampen igennem fine løsninger. 

Omvendt levede de "gamlle" på AaB2 mest på kontra, og en kompakt defensiv og ikke mindst at give de unge knægte noget fysisk modstand. AaB2'erne spillede generelt under niveau, og især angrebsspillet var langt under vanlig standard. Alt alt alt for mange chancer blev brændt. 
Så man kan ikke indvende noget imod, at de unge kom foran 1-0 og 2-0, inden de gamle i 3. periode kæmpede sig tilbage i kampen. 

I 6 mod 5 i de sidste minutter fik Benjamin Lund udlignet tæt under mål - som sagt med blot fire sekunder tilbage.