Damerne tager 1. stik i semifinaleserien

Sendt til Damer Elite Nyheder

2-7 (1-2, 0-2, 1-3)

Damerne havde ikke haft den bedste optakt til semifinaleserien, grundet en del sygdom, skader og knækkede stave ugen op til kampen. Diverse ting, som ikke må og skal fylde for meget op til vigtige kampe, men ikke helt kan undgåes. Det var derfor en flok nervøse dog spændte AaB tøser, som troppede op i Frederikshavn, velvidende om, at det er en flok sultne modstandere i en stigende formkurve, som stod og ventede.

Det er også Frederikshavnerne, som kommer klart bedst ud af starthullerne. De kommer med tempo, flot spil og masser af fart mod AaB målet, hvilket også giver pote for dem, da der efter blot 1:31 spillet, står 1-0 til hjemmeholdet. Frederikshavnerne sidder mest på spillet, og har trykket AaB'erne godt ned. Sara Lund får dog lukket godt af, og i stedet kan Eva Knudsen bringe AaB'erne på 1-1 i tiden 4:35. Spillet bølger lidt frem og tilbage, og AaB'erne kan ikke få helt fat i angrebsspillet, og det er derfor hjemmeholdet, som fortsat er mest spilstyrende. AaB'erne kommer dog længere frem på banen, og især 2. kæden formår at drille hjemmeholdet med et par store chancer. Og i tiden 17:47 lykkedes det også for selvsamme kæde, at bringe AaB'erne foran 1-2 efter en løs bold foran mål.

Efter lidt småjusteringer i pausen, og den værste nervøsitet rystet af sig, er det AaB'ernes tur til at komme godt ud af starthullerne. Der skal gå blot 18 sek. af 2. periode før AaB'ernes Carina Vestergaard flot og sikkert placere bolden i nettet til en 1-3 føring. AaB'erne har nu fået styr på forsvarspillet, og får lukket godt af for Frederikshavnerne, som ikke kommer frem til meget i denne periode. Det der kommer, tager Sara Lund sig sikkert af i målet. Det står også stille på måltavlen i et stykke tid, der dog bød på powerplay til begge hold, men som ingen formåede at udnytte. Vi skal helt frem til tiden 38:11, før der sker noget på tavlen igen. Her er det Stinne Jørgensen, som bryder et Frederikshavner angreb, og flot sender Michell Jensen afsted i en kontra, som hun sikkert udnytter, og dermed står der 1-4 til AaB'erne inden 3. periode.

Frederikshavnerne kommer længere frem på banen i 3. periode, og får igen fint tryk mod AaB målet. AaB'erne holder dog stand, og bliver reddet i flere omgange af både overlæggeren og selvfølgelig Sara Lund. Frederikshavnernes højere pres, giver bedre plads til AaB'ernes farlige kontraspil. Det får Michell Jensen endnu engang udnyttet, da hun i tiden 45:04 øger stillingen til 1-5. Der skal dog også derefter kun gå et minuts tid, da Emilie Huus i tiden 46:09 fra egen bane halvdel, blot ligger en høj bold mod mål, som sejler ind bag Frederikshavner-keeperen.. 1-6. Herfra blev det tid til at spare nogle af de skadede spillere, og dermed give mere spilletid og erfaring til nogle af de nye piger. I tiden 11:54 laver Maria Andersen sin specialitet, og opsnapper en bold fra modstanderen, for hurtigt at eksekvere det til en scoring - står dermed for AaB'ernes sidste scoring til 1-7. Kort før tid scorer Frederikshavnerne til slutresultatet  2-7, på en lidt løs chance, hvor AaB'erne måske allerede havde fået armene i vejret.

En kamp, der alt i alt, var tættere end resultatet lyder, og hvor det viste sig, at være keeperne, som gjorde den store forskel. Derudover var det dog et AaB hold, som var meget effektive på de chancer, som bød sig, og straffede Frederikshavnerne prompte.

Kampen blev efterfølgende fejret med spandevis af kanel til fødselaren, Michell Jensen, som på dagen blev 25 år.

WOM: Sara Lund. Den rutinerede keeper med det meget høje bundniveau sørgede for, at kampen aldrig blev rigtig spændende på tavlen.

Point: Michell Jensen 2+2, Eva Knudsen 1+0, Anne Thielecke 1+0, Carina Vestergaard 1+0, Emilie Huus 1+0 og Maria Andersen 1+0. Se opdateret statistik her

Lørdag den 9. april spilles der returopgør hjemme i Aalborg. Kampen spilles desværre ikke på tøsernes vante hjemmebane, men derimod hos naboerne fra Aalborg Flyers. 2. semifinale spilles i Tornhøjhallen kl. 15.30. En evt. 3. semifinale spilles søndag den 10. april kl. 14.30. Der er garanti for en spændende affære, så kom og støt damerne det sidste skridt mod finalen.