DAMERNE I FINALEN !!

Sendt til Damer Elite Nyheder

I lørdags spillede damerne sig endeligt i DM finalen. Det gjorde de ved at slå Jægerspris Underducks, som blev "Sjællandske mestre".

Semifinaleserien mod Jægerspris var en tæt affære, måske tættere end nogle ville sige var nødvendigt. Men det var et hold, som stod super kompakt i forsvaret, og angrebsmæssigt satsede 100 % på kontra og de heldige mål. Et hold som skyder på alt, fra alle sider og kanter, hvilket kan være rigtig svært at dække op for, da man aldrig rigtig ved, hvad der sker. Et godt fightene hold, som tror på det hele vejen igennem, og det kan man komme rigtig langt med. 

AaB'erne var dog klart det spilstyrende hold gennem serien, men havde svært ved at bryde op for det tighte forsvar og det drilske uforudsigelige angrebsspil.   

De to kampe blev vundet af AaB med henholdsvis 6-5 og 3-2. 

Se opdateret statistik på dameholdet inden finalen her

I finalen på lørdag den 4. april venter så Århus FK. De spillede sig forholdsvis sikkert videre til finalen på to sejre over Frederikshavn Blackhawks i deres semifinaleserie, så det er uden tvivl et stærk Århus hold, som venter på lørdag. Pigernes skal spille op til deres absolut bedste for at være med, men det er ikke en umulig opgave. 

Optakt til finalen følger her på hjemmesiden senere på ugen.