Herre 1 rykker ned i 1. Division

Skrevet af admin. Sendt til Nyheder

Dette blev desværre kendsgerningen, da AaB’s bedste herrehold spillede mod Århus FK i den afgørende kvalifikationskamp lørdag den 15. April.

AaB startede ellers som lyn og torden og viste det store potentiale der er i holdet. 4-0 stod der efter en 1. Periode, hvor AaB sad på hele spillet og Århusianerne virkede rådvilde. Det var tydeligt at se, at når de unge AaB’ere kan spille frit, så besidder de et meget større potentiale end de har vist i den svære sæson de har haft i Unihoc-ligaen. 

2. Periode var en tæt affære, hvor Århus formåede at komme tilbage i kampen. Efter 2. Periode stod den 6-2 til AaB, og Århus skulle dermed hente to mål for at tvinge kvalifikationskampene ud i overtid.

Dette skete rent faktisk - dels på grund af nogle dumme udvisninger til AaB og dels, at Århus blev bedre og bedre som perioden skred frem. Samtidig begyndte nervøsiteten og hele sæsonens mange nederlag at sætte sig hos AaB’erne. Det var tydeligt, at det var på det psyksiske plan, at AaB’erne havde problemer.

Skæbnen ville desværre, at Århus scorede det afgørende mål i overtiden og sikrede sig pladsen i Unihoc-ligaen. Kampen endte dermed med en sejr til AaB på 6-5, men da Århus vandt første kamp 5-3, var Århus bedst på målscoren.

 

AaB Floorball må derfor indstille sig på, at den næste sæson hedder 1. Division. Senest holdet var dernede var i sæsonen 2006/07, så det har været en lang periode, at holdet har været en del af landets bedste række - hvor det undervejs er blevet til mange slutspilsdeltagelser og ikke mindst bronzemedaljer i 2011/2012.

Pt. arbejdes der med planlægningen frem til næste sæson, hvor AaB Floorball altså har et herrehold i 1. Division. Hertil kommer, at 2. Holdet, som jo vandt. 2. Division forbliver i 2. Division.