Herre elite kom ned på jorden igen

Skrevet af Michael Pedersen. Sendt til Herrer Elite Nyheder

Efter sidste weekends flotte arbejdssejr mod Vanløse, var opgaven i Lørdags af en lidt anden karakter. En udekamp mod ligaens duks, Benløse, som var ubesejret inden opgøret mod AaB. Lad os slå fast med det samme, Benløse er stadig ubesejret med en overbevisende 11-4 sejr over AaB drengene.

AaB kom ellers frisk ud til første fløjt, og var bevægelige og arbejdsomme. Benløse var yderst gæstfrie og bød på en gave, hvor de mister bolden foran eget mål. Gaven blev resolut flået op og sat i nettet til 0-1. Det var i den fase af kampen svært at se forskellen på top og bund i tabellen, men desværre var AaB´erne flinke til at hoppe med på gave konceptet og fejl i egne rækker resulterede i en 2-1 føring til Benløse efter første periode.

 

I takt med Benløse kværnede på, mistede AaB´erne initiativet og vel også troen på point i denne kamp. Når det sker, kan det gå meget stærkt i floorball. Benløse viste også hvorfor de pt. må bære favoritværdigheden, til guldet på deres skuldre.

Når det er sagt, kan AaB´erne kun takke sig selv for det samlede resultat. Hvis man laver så mange fejl og glemmer at fokusere på eget spil, skal man ikke forvente at hente mange sejre i den bedste række. Det mest positive ved kampen er at egne fejl og indstilling er noget man selv er herre over. Det er spændende opgaver at løse for den unge AaB trup.

Konklusionen på kampen: nogle dage er bare bedre end andre.