Jeg undres..

Skrevet af Michael Pedersen. Sendt til Nyheder

Dagens floorball oplevelse skulle have været spændende et lokalopgør i U20 regi, hvor AaB´erne gæstede Brønderslev på deres hjemmebane. I stedet blev det til en floorball dag hvor jeg mest undrede mig....

Det første jeg undrede mig over, er ikke et nyt fænomen. Fremmødet til dagens opgør var 8 stk U20 spillere. Kamp tidspunktet har været kendt hele sæsonen, ligesom de andre kampe på programmet. Nu kan man komme med det argument at kampen ikke var så vigtig, vi kan alligevel ikke komme til final 4.. fordi vi meldte afbud i en kamp mod Sunds. Der var ikke spillere nok !! jeg undres..

Det falder desværre meget godt i tråd med fremmødet til træningerne. Der er ganske enkelt alt for mange afbud og ofte med tynde eller ingen begrundelser. Hvorfor spille floorball hvis man ikke har lyst til at træne og spille kampe ? Jeg undres..STRAM OP!!!

Brønderslev var 7 spillere til dagens opgør og havde valgt at bruge to landsholdspillere, som fører herreligaen med masser af points. Ingen af dem er U20 spillere. Kampen endte 6-4 til Brønderslev, ganske fortjent. De to dygtige ligaspillere lavede tilsammen alle 6 mål. Jeg talte de øvrige Brønderslev spilleres skud på mål og det samlede resultat for kampen var
2 skud. Jeg undres..

Det skal ikke forståes som en kritik af de to spillere, som jeg begge opfatter som dygtige spillere og sympatiske mennesker.

Men det er undrer mig allermest er hvad det er unionen vil med reglen om at tage seniorspillere med i en U20 række. Der er masser af mulighed for at spille voksen floorball i 3,2,1 divisionerne.

For mig at se er det helt omvendt logik at man lader seniorspillere tage spilletid fra ungdomsrækkerne, hvor mulighederne for at spille kampe på lige vilkår mod aldersvarende modspillere i forvejen er meget begrænsede.
Så hellere tage et par U15 spillere, eller damespillere, med som kunne få lov at udvikle sig.

Det andet er efter min mening afvikling på bekostning af udvikling.
Det kan vel umuligt være unionens hensigt?
Jeg undres

Michael Pedersen