HÅNERETTEN MÅ VENTE

Skrevet af Af Peter Houkjær. Sendt til Nyheder

Mandag aften var håneretten på spil, da herre2 (de gamle) spillede kamp mod herre3 (de unge). 

Fra kampens start var det tydeligt at de unge knægte fra herre3 havde langt mere fart i stængerne end de gamle, og deres hurtige løb med bold blev en stor mundfuld for de gamle, som bestemt ikke var godt med i 1. periode. To gange fik de unge scoret og det var derfor helt fortjent at den stod 0-2 efter de første 20 minutter. 

I 2. periode kom herre2 bedre med og perioden sluttede 2-2. De unge var stadig spilstyrende, men de gamle var klart bedre med i spillet og fik flere gange truet de unges mål. 

 

3. periode blev til sidst en sand gyser. De gamle fik sat et bedre fysisk pres på de unge, og det lykkedes de gamle at kæmpe sig tilbage på 4-4. Men de unge var trods dette stadig spilstyrende. Der var ingen tvivl om, at de gamle kæmpede med at følge med, for de unge er simpelthen i bedre kondition end de gamle. Dette betød at de unge kunne score på et simpelt langskud og gøre det til 4-5, med blot 30 sekunder tilbage på uret. Men 30 sekunder i floorball er langt tid, og 15 sekunder senere og et tungt pres fra de gamle betød at der blev udlignet! Jubelen var ligeså stor blandt de gamle, som skuffelsen var hos de unge. 

Håneretten er derfor udsat. Uanset hvad, så var det en højintensiv og meget spændende kamp som de to hold diskede op med denne mandag aften i AaB-hallen.