Herre 3 slår Hjørring Hawks

Skrevet af Michael Pedersen. Sendt til Nyheder

Herre 3 slår Hjørring Hawks

 

I en verden hvor omstillingsparathed, fleksibilitet og nytænkning er værdsatte begreber, formåede AaB´s Herre 3 fuldt ud at leve op til dette. De mødte op i Bagterphallen, Lørdag formiddag, for at spille kamp mod Hjørring Hawks, som sidste år spillede i 1 division.

7 ungdomsspillere, ingen keeper og en enkelt træner var hvad holdet kunne mønstre på dagen.  Hvad gør man så? Tænke-tænke-tænke, som Peter Plys så rigtigt har sagt.

 

Man fokusere på de muligheder der nu er og glemmer alt om hvad man gerne ville have haft. Det gav debut på mål til Træner Møller, og en forælder ind på bænken til at lege træner.

Kampen blev aldrig særlig køn at se på, men drengene formåede at få den spillet på egne præmisser og var pivskarpe i afslutningerne. God stemning på bænken og i omklædningsrummet hjælper på det meste. Måske var det truslen om fys-træning, hvis der kom for mange skud på Møller i målet, som fik holdet til at lukke midten og tygge de skud der nu kom. Måske var det bare nogle drenge som blev enige om de lige så godt kunne gøre en indsats når de alligevel var taget afsted. Mest sandsynligt er dog at indsatsen var en konsekvens af løftet om en øl/sodavand og luksus flødeboller ved en sejr.

Stik mod sædvane og princippet om aldrig at nævne dommerne og individuelle spillere:

Svane, dissede eliten fra for at bombe for Herre 3, kun for at blive frastjålet et mål af Dahl

Dahl, comeback efter en langvarig rygskade og kvitterede med at være modbydelig mål-liderlig

Nicklas, lavede adskillige nælder på de langt større Hjørring spillere

Birmann,..meep meep umulig at fange og trak masser af frislag

Jannick, omskolet til back i dagens anledning. Super opspil og løbearbejde

Malte, solid fysisk defensiv og trak kampens eneste udvisning, da han fandt en på sin egen størrelse

Donze, holdets jernmand, frygtet i hjørnerne. Hvor længe holder de sko ??

Man of the match: Kasper Møller på mål. Det lignede en ung Martin Brodeur! og så de udkast!

Den evige joker: overtal på tilskuerpladserne, på udebane kl 10 om morgenen: AaB´s fantastiske forældre

Dommerparret: gav fint holdene lov til at spille og dømte uden tvivl det bedste de kunne.  Den ene part var ca. 50/50 i sine frislags kendelser, den anden var 75/25 og så som ene mand i hallen en udvisning fra den anden ende af banen, mens kampen var på vippen. Holdene fik afviklet kampen i god ro og orden, med gensidig respekt.