Flot hæder til AaB Floorball

Sendt til Nyheder

Ved finalestævnet i Helsinge blev det til flot hæder til AaB Floorball, da to spillere kom på Årets Hold.

Først var det Carina Vestergaard, der blev råbt op i højtalerne, og måtte træde på banen og modtage hæder for en rigtig flot sæson. Carina har i år trådt i karakter som holdets topscorer, og har bemærket sig i alle kampe med enten mål eller assists. Derfor blev det til en fortjent plads som årets forward, hvor alle trænere i dameligaen samt landstræner har stemt.

Dernæst blev det herrernes tur, hvor denne hæder tilfaldt Steffen Jensen. Steffen kom ligeledes på som Årets forward, og en flot kroning på en god sæson for hans vedkommende. Han har været en kæmpe bærende kraft på det unge AaB-holdet, samt spillede en stor betydning, da herrelandsholdet kvalificerede sig til VM.

Stort tillykke til begge spillere !!