AaB Floorball’s bedste damehold har allerede taget hul på den nye sæson.
Sommertræningen har været gang i en rum tid, og spillere og trænere arbejder målrettet frem mod de kommende udfordringer.

Trænerteamet Michell Jensen og Niklas Knøsen styrer holdet, og vi har fanget Michell til en kommentar:

Hvordan ser I ligaen i den kommende sæson?
“Næste sæson er vi igen tilbage til strukturen med kun 3 liga hold i vest og det bliver derfor udelukkende tætte og hårde kampe… Vi glæder os rigtig meget til at arbejde videre med pigerne fra sæson start denne gang og er glade for at bestyrelsen har været tilfredse med vores arbejde det sidste halve års tid.”

Hvad er holdets målsætning?
“Der er ingen tvivl at vi som trænerteam har blod på tanden for at hive guld med hjem til Aalborg i denne sæson! Og målsætning lyder da også på at vinde “the double” (både pokalturnering og DM, red.) !!! Så må vi se om vi kan leve op til det 😉.
Men det er samtidig også enormt vigtig for os at vi udvikler alle vores spillere og at selve holdet bliver bedre i løbet af sæsonen… Alle spillere, øvede som nye er velkommen hos os og vi håber på at vi kan få en bredere trup denne sæson.”

Ordet er frit:
“Vi glæder os til den nye sæson og har den første vigtige kamp 2 september hvor Århus FK venter i pokalen. Vi håber en masse kommer og bakker pigerne op!”